Fars Madpakker
Velkommen på Fars Køkkenskole
Fars Køkkenskole er et hyggeligt madlavningskursus for fædre og deres børn, der går i 2.-4. klasse. Vores undervisere, Lotte og Mette, sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn laver god, sund mad på en sjov måde. I lærer smarte fif og fiduser, der gør det hyggeligere at lave mad sammen. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd.
Fars Køkkenskole på Kastrupgårdsskolen i Tårnby – d. 18.11 kl. 16.30-19.10
Denne aften skal vi lave Fars Madpakker. Kan det virkelig være sjovt at lave madpakker? Det tror vi på!
Vi laver forskellige små lækre retter og snacks, som kan komme med i madpakken. Tag dit barns madpakke med, så får vi fyldt den til dagen efter.
Der er plads til 8 fædre og 8 børn. Det koster 150 kr at deltage i alt for undervisning, opskriftshæfte og aftensmad til far og barn. Køb derfor kun én billet. Billetsalget starter d. 5. september kl. 20.00.
Fars Køkkenskole afholdes af Tårnby Kommune i samarbejde med Hello Kitchen – Foreningen for madglæde og fællesskaber.
- Kastrupgårdsskolen
- Blåklokkevej 1, 2770 Kastrup
- Phone:27274114
- E-mail:info@hellokitchen.dk