Fars Køkkenskole er Danmarks første madlavningskursus for fædre og børn
Velkommen på Fars Køkkenskole
Fars Køkkenskole er et hyggeligt madlavningskursus for fædre og deres børn, der går i 2.-4. klasse. En underviser sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn laver god, sund mad på en sjov måde. I lærer smarte fif og fiduser, der gør det hyggeligere at lave mad sammen. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd.
Vi afprøver nye opskrifter
På denne køkkenskole skal vi teste nye opskrifter til Fars Køkkenskole, og vi håber I vil hjælpe os. Vi skal bl.a. lave forskellige lækre madder og snacks.
Der er plads til 8 fædre og 8 børn. Da vi ønsker at afprøve nye opskrifter sammen med jer, er det gratis at deltage. Det er dog vigtigt, at I ønsker at deltage, da I ellers tager pladsen fra en anden. 1 billet gælder for 1 voksen og 1 barn.
Underviserne denne aften er Jonas Vigkilde og Mette Bøgebjerg – og de glæder sig!