Fars Køkkenskole er Danmarks første madlavningskursus for fædre og børn
Velkommen på Fars Køkkenskole
Fars Køkkenskole er et hyggeligt madlavningskursus for fædre og deres børn, der går i 2.-4. klasse. Vores underviser, Ina, sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn laver god, sund mad på en sjov måde. I lærer smarte fif og fiduser, der gør det hyggeligere at lave mad sammen. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd.
Fars Køkkenskole på Pilegårdsskolen i Tårnby – ny menu!
Denne aften skal vi lave en lækker, eksotisk, indisk ret – nemlig Fars Indiske Dhal med ris, hjemmelavede Naanbrød og yoghurtdressingen, Raita. Det kommer til at dufte fantastisk i køkkenet. Menuen er helt ny og har premiere på Fars Køkkenskole denne aften.
Der er plads til 8 fædre og 8 børn. Det koster 150 kr at deltage i alt for undervisning, opskriftshæfte og aftensmad til far og barn. Køb derfor kun én billet.
Fars Køkkenskole afholdes af Tårnby Kommune i samarbejde med Hello Kitchen – Foreningen for madglæde og fællesskaber.