Kendte kokke sender fædre og børn i køkkenet på Valentines dag

Valentine_menu_forside (3)

En række af Danmarks allerbedste kokke og fædre har sammensat en nem menu, som far og barn kan lave sammen og forkæle mor, bedstemor eller en anden skøn kvinde med på Valentines dag.

Søndag den 14. februar er det Valentines dag, og der slår Fars Køkkenskole et slag for kærligheden til mad og til mor. Fars køkkenskole har allieret sig med nogle af landets allersødeste madelskere og familiefædre, som også er oppe i den absolutte top, når det gælder madlavning.

De fire fædre, Claus Meyer, Søren Jakobsen, William Jørgensen og Daniel Kruse arbejder for at sikre danskerne dejlige måltider. Nu har de hjulpet Fars køkkenskole med at sammensætte en lækker 3-retters gourmetmenu, som er spækket med lækre smage, gode tips og masser af kvalitetstid til far og barn. Alle varerne kan findes i det lokale supermarked, og Fars køkkenskole har sørget for at redigere og simplificere opskrifterne, så alle kan være med – også de fædre der slet ikke er vant til at stå i køkkenet. Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om der er lyst og tid til at lave 3, 2 eller 1 ret.

Opskriften på en lækker Valentines middag

Forret – Fars lynstegte tun med sprøde ringe og porreaske

Kreeret af Søren Jakobsen, far til 2, og William Jørgensen, far til 2. De er begge fiskeelskende køkkenjonglører og ejere af Michelinrestaurant Gastromè i Aarhus.

Hovedret – Fars gyldne kylling med appelsin og rødt guld

Kreeret af Claus Meyer, far til 3, tv-kok, madglad muse og gourmet-godfather.

Dessert – Fars chokoladesuppe med frugtspyd og kærlighedskiks

Kreeret af Daniel Kruse, far til 2, bornholmsk ekvilibrist og madøre. Danmarks bedste dessertkok i 2015.

Her kan du se hele Fars Valentines menu.

Så afsted i køkkenet, så I sammen kan forkæle mor, bedstemor eller en anden skøn kvinde.