Hold 1 – Fars Køkkenskole-forløb på 3 aftener
Velkommen på Fars Køkkenskole
Fars Køkkenskole er et hyggeligt madlavningskursus for fædre og deres børn, der går i 2.-4. klasse. Vores underviser, Mette, sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn laver god, sund mad på en sjov måde. I lærer smarte fif og fiduser, der gør det hyggeligere at lave mad sammen. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd.
Et forløb på 3 aftener
Kom og vær med på Fars Køkkenskole på Kastrupgårdskolen, hvor vi mødes tre mandage og hygger os! Vi har valgt nogle af de mest populære retter fra Fars Køkkenskole til dette hold. Den første gang laver vi Fars Italienske kødboller, den anden gang laver vi lækre fastfood-retter, og vi slutter af med at lave en sjov 3-retters menu den sidste gang.
Det foregår disse mandage: d. 7. oktober, d. 21. oktober og d. 4. november. Alle dage kl. 16.30-19.10.
Der er plads til 10 fædre og 10 børn på holdet. Det koster 400 kr. at deltage i alt for 3 aftener med undervisning, opskriftshæfte og aftensmad til 1 voksen og 1 barn. Køb derfor kun én billet. Billetsalget starter torsdag d. 5.9 kl. 20.00.
Fars Køkkenskole i Tårnby afholdes i et samarbejde mellem Tårnby Kommune og Hello Kitchen – Foreningen for madglæde og fællesskaber. Har du spørgsmål, kan du kontakte Mette fra Hello Kitchen på tlf. 2727 4114.
- Kastrupgårdsskolen
- Blåklokkevej 1, 2770 Kastrup
- Phone:27274114
- E-mail:info@hellokitchen.dk