For at sikre de bedste køkkenskole-oplevelser har vi sammensat et virkelig stærkt team. Teamet skal sørge for, at Fars køkkenskole bliver udbredt på bedste vis i landets kommuner og for at der bliver skabt en god stemning og en masse energi omkring i køkkenskolerne.

team

Holdet bag er:

Mette Bøgebjerg Jørgensen: Projektleder, køkkenskole-underviser, uddannet indenfor ernæring og sundhed og har en stor passion for at sørge for bedre mad til flere danskere – og især at danskerne lærer at lave mad, der smager skønt og er sund. Kontakt Mette på tlf. 27274114 / mbj@vallensbaek.dk.

Jonas Vigkilde: Kok, folkeskolelærer og projektudvikler. Jonas har en kæmpe interesse i at få gjort madlavning til en sjov, god og lærerig oplevelse, hvor der skal smages og leges, og hvor respekten for både maden og hinanden er i højsædet. Jonas har tidligere arbejdet på forskellige restauranter i Italien og Danmark og senest været lærer på Amager privatskole, hvor han har startet en super-god kantine for skolens ældste elever. Jonas blev udvalgt til at deltage i Fødevareministeriets “Måltidstænketank” i 2014. Kontakt Jonas på tlf. 22531645 / farskoekkenskole@gmail.com

Camilla Vikkelsø Pedersen: Køkkenskole-underviser og projektudvikler, uddannet indenfor ernæring og sundhed og har en enestående personlighed, der passer lige til køkkenskolen. Camilla sørger for, at der er styr på det hele, når nye kommuner skal i gang med Fars køkkenskole og for at køkkenskolen er en fest, når hun er med.

Og så er der dem i kulissen:

Annette Hein-Sørensen; sundhedschef, sundhedsafdelingen i Vallensbæk Kommune. Annette sørger for, at rammerne er i orden og at alle, som er med i projektet, kan arbejde på den bedste måde.

Regitze Siggaard; projektrådgiver i Vallensbæk Kommune. Regitze hjælper med faglig sparring og bidrager via sit netværk og viden bl.a. til at arbejde med partnerskaber og mænds sundhed

Sidst, men bestemt allervigtigst; alle de herlige fædre og børn, som hele tiden hjælper os til at blive bedre.